Varmepumper

LuftLuft Varmepumpe

Luftluft-varmepumper fra HAIER - vi fortsætter sommersalget til 31.08.2014

Haier HSU-09RS03/R2 pris kun kr. 13.995.- incl moms og standardmontage

Haier HSU-12RS03/R2  pris kun kr. 14.995.- incl moms og standardmontage

                         Udviklet specielt til det nordiske klima.

Elegant design - konstant temperatur hele året - virker også ned til -25 gr.

 

Sådan fungerer varmepumpen

 

En varmepumpe er et varmeanlæg, som optager varmeenergi fra varmekilder med et lavt temperaturniveau. Via et lukket kredssystem med et kølemiddel og en kompressor kan varmen omsættes til et højere temperaturniveau, som kan anvendes til opvarmningsformål. Processen er den samme som i et køleskab, men hvor der i stedet for at føres energi ud af køleskabet, nu føres energi ind i en bygning.

Komponenter i varmepumpen

 

En varmepumpe består grundlæggende af 4 dele: a) en fordamper til at optage varmen, b) en kondensator til at afgive varmen, c) en kompressor til at hæve temperaturen og d) en termoventil til at regulere mængden af kølemiddel.

Hvordan virker varmepumpen?

 

I fordamperen optager varmepumpen energi fra omgivelserne (jorden, udeluften, udsugningsluft), som får kølemidlet til at koge og fordampe. Når dampen herefter presses sammen inde i kompressoren, hæves trykket og temperaturen stiger.  Herefter afgiver kølemidlet sin varme i kondensatoren, hvor kølemidlet afkøles og igen bliver til væske, der løber gennem termoventilen og tilbage til fordamperen, hvor processen starter forfra.

 

Det er i kondensatoren, at varmen fra kølemidlet overføres til husets varmefordelingssystem, enten i form af et vandbårent centralvarmeanlæg eller som luftvarme, der kan blæses ind i huset som varm luft.

Forhold mellem optaget og afgivet energi i varmepumper

 

For at drive varmepumpens kompressor skal der tilføres drivenergi, som normalt er i form af el. Afhængig af temperaturniveauet på varmekilden, og det ønskede temperaturniveau på den leverede varmeenergi, vil mængden af den leverede varmeenergi typisk være 2-5 gange større end den tilførte drivenergi. Forholdet mellem optaget og afgivet energi kaldes også varmepumpens effektfaktor eller COP-faktor. Det er den, der angiver hvor effektiv varmepumpen er under de givne temperaturforhold. Generelt kan man sige, at jo højere temperaturniveau varmekilden har, og jo lavere temperaturniveau man afgiver varmen med, dets bedre bliver varmepumpens effekt/COP faktor.

COP-faktorer for varmepumper

 

Normalt opgives COP-faktorer for varmepumper for et bestemt temperatursæt. For jordvarmeanlæg er COP-faktoren beregnet udfra en jordtemperatur på 0 grader og en fremløbstemperatur på 45 grader til centralvarmeanlægget. Tilsvarende er COP-faktoren for luft-vand varmepumper normalt beregnet ved en lufttemperatur udenfor på 7 grader og en fremløbstemperatur til centralvarmeanlægget på 45 grader. COP-faktoren for luft-luft varmepumper angives normalt for 7 grader udetemperatur og en indblæsningstemperatur på 20 grader.

Årsnormfaktor for varmepumper

 

Hvis du vil beregne, hvor meget el din varmepumpe bruger i løbet af hele fyringssæsonen, kan du ikke bruge COP-faktoren, men derimod den såkaldte årsnormfaktor, som er en gennemsnitlig COP-faktor for hele året. Her er der taget højde for temperatursvingningerne over året og årsnormfaktoren er således et udtryk for varmepumpens virkningsgrad for en normal fyringssæson.

 

Da varmepumpers effektivt er meget afhængig af varmeafgiverens temperatur angives årsnormfaktoren for jordvarmeanlæg og luft-vand varmepumper for hhv. gulvvarme- og radiatoranlæg.

 

 

 

Varmepumper

 

Er en varmepumpe noget for mig?

 Overvejer du en ny eller supplerende varmeløsning til din bolig, så kan en varmepumpe være en mulighed. Her gennemgås en række af de forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på, hvis du går med tanker om at anskaffe dig en varmepumpe.

 

 Sådan fungerer varmepumpen

En varmepumpe er et varmeanlæg, som optager varmeenergi fra varmekilder med et lavt temperaturniveau. Via et lukket kredssystem med et kølemiddel og en kompressor kan varmen omsættes til et højere temperaturniveau, som kan anvendes til opvarmningsformål. Processen er den samme som i et køleskab, men hvor der i stedet for at føres energi ud af køleskabet, nu føres energi ind i en bygning.

 Komponenter i varmepumpen

 En varmepumpe består grundlæggende af 4 dele: a) en fordamper til at optage varmen, b) en kondensator til at afgive varmen, c) en kompressor til at hæve temperaturen og d) en termoventil til at regulere mængden af kølemiddel. (Se billedet).

 Hvordan virker varmepumpen?

 I fordamperen optager varmepumpen energi fra omgivelserne (jorden, udeluften, udsugningsluft), som får kølemidlet til at koge og fordampe. Når dampen herefter presses sammen inde i kompressoren, hæves trykket og temperaturen stiger.  Herefter afgiver kølemidlet sin varme i kondensatoren, hvor kølemidlet afkøles og igen bliver til væske, der løber gennem termoventilen og tilbage til fordamperen, hvor processen starter forfra.

 Det er i kondensatoren, at varmen fra kølemidlet overføres til husets varmefordelingssystem, enten i form af et vandbårent centralvarmeanlæg eller som luftvarme, der kan blæses ind i huset som varm luft.

 Forhold mellem optaget og afgivet energi i varmepumper

 For at drive varmepumpens kompressor skal der tilføres drivenergi, som normalt er i form af el. Afhængig af temperaturniveauet på varmekilden, og det ønskede temperaturniveau på den leverede varmeenergi, vil mængden af den leverede varmeenergi typisk være 2-5 gange større end den tilførte drivenergi. Forholdet mellem optaget og afgivet energi kaldes også varmepumpens effektfaktor eller COP-faktor. Det er den, der angiver hvor effektiv varmepumpen er under de givne temperaturforhold. Generelt kan man sige, at jo højere temperaturniveau varmekilden har, og jo lavere temperaturniveau man afgiver varmen med, dets bedre bliver varmepumpens effekt/COP faktor.

 COP-faktorer for varmepumper

 Normalt opgives COP-faktorer for varmepumper for et bestemt temperatursæt. For jordvarmeanlæg er COP-faktoren beregnet udfra en jordtemperatur på 0 grader og en fremløbstemperatur på 45 grader til centralvarmeanlægget. Tilsvarende er COP-faktoren for luft-vand varmepumper normalt beregnet ved en lufttemperatur udenfor på 7 grader og en fremløbstemperatur til centralvarmeanlægget på 45 grader. COP-faktoren for luft-luft varmepumper angives normalt for 7 grader udetemperatur og en indblæsningstemperatur på 20 grader.

 Årsnormfaktor for varmepumper

 Hvis du vil beregne, hvor meget el din varmepumpe bruger i løbet af hele fyringssæsonen, kan du ikke bruge COP-faktoren, men derimod den såkaldte årsnormfaktor, som er en gennemsnitlig COP-faktor for hele året. Her er der taget højde for temperatursvingningerne over året og årsnormfaktoren er således et udtryk for varmepumpens virkningsgrad for en normal fyringssæson.

 Da varmepumpers effektivt er meget afhængig af varmeafgiverens temperatur angives årsnormfaktoren for jordvarmeanlæg og luft-vand varmepumper for hhv. gulvvarme- og radiatoranlæg.

 Varmepumpetyper

 En varmepumpe er et system, der kan overføre varme fra væske i slanger i jorden eller fra luften til boligens varme vand og rumvarme.

 Husk at tjekke kravene til varmepumpen

 Varmepumper skal dimensioneres til det aktuelle behov. Det skal sikres, at anlæggene er korrekt dimensioneret til bygningen og det aktuelle forbrug, bl.a. under hensyntagen til fordelingen mellem rumvarme og brugsvand. Anlægget skal indreguleres inden det tages i brug for at sikre bedst mulig virkningsgrad.

 Luft-luft varmepumpe

 For luft til luft varmepumper gælder at de skal være A-mærkede, svarende til en effektivitet på mindst 3,6 i opvarmningstilstand.

 Jordvarme og luft til vand varmepumper

 Bygningsreglementets krav til henholdsvis jord- og luft-vandvarmepumpernes effektivitet er opdelt efter anlæggenes størrelse og efter, om de skal tilsluttes radiatorer eller gulvvarme.

 Tabel 1: Krav til jordvarmeanlæg

 

Størrelse i kW   

Normeffektfaktor
ved tilslutning til gulvvarme     

Normeffektfaktor
ved tilslutning til radiatorer

 0-3

 3,0

 2,6

 3-6

 3,6

 2,8

 6-

 3,7

 3,0

 

 Tabel 2: Krav til luft til vand varmepumpe

 

Størrelse i kW   

Normeffektfaktor
ved tilslutning til gulvvarme 

Normeffektfaktor
ved tilslutning til radiatorer

Alle størrelser

 3,2

 2,7

 Som det ses af tabellerne, stilles der krav til varmepumpernes normeffektfaktor, som fortæller, hvor effektiv en varmepumpe er over et helt år, i et typisk dansk hus og i et dansk klima (”årsmiddel-virkningsgrad”).

 Tidligere har man haft fokus på varmepumpens såkaldte COP-værdi, der giver et øjebliksbillede af varmepumpens effektivitet.

 Brugsvandsanlæg ifm. boligventilationsvarmepumpe

 Brugsvandsanlæg forsynet fra en boligventilationsvarmepumpe skal mindst have en COP på 3,1 ved brugsvandstapning , jf. Bygningsreglementet, kap. 8.2. stk. 7.

 Boligventilationsvarmepumpe

 En boligventilationsvarmepumpe udnytter varmen fra ventilationen af huset, til produktion af varmt brugsvand og eller rumopvarmning. Den skal normalt kombineres med anden varmeforsyning, men kan i super lavenergihuse stå for hele opvarmningen.

 Effektiv varmegenvinding

 Der findes flere forskellige typer boligventilationsvarmepumper, som enten laver varmt brugsvand også kaldet brugsvandsvarmepumper  eller opvarmer indblæsnings- luften eller gør begge dele. Ved at kombinere ventilationsanlægget med en varmepumpe opnås der en effektiv varmegenvinding, hvor størstedelen af den energi, som er i den varme udsugningsluft udnyttes.

 De mest simple anlæg er dem, som alene laver varmt brugsvand, da de kun kræver installation af udsugningskanaler. Ventilationen foregår ved, at der suges varm luft ud af huset fra køkken, bad og bryggers. Når luften suges, skaber det et undertryk i huset, og derved suges ny frisk udeluft ind gennem ventiler i vinduet eller væggen.

 Anlæg, som også kan bruges til opvarmning af indblæsningsluften kræver både udsugnings- og indblæsningskanaler. Her udnyttes den varme udsugningsluft passerer varmepumpen også til forvarmning af den friske udeluft, som blæses ind i huset.

 Økonomi

 En boligventilationsvarmepumpe koster, afhængig af modellen, 25-50.000 kroner + installation. Den kan levere 2-10.000 kWh om året. Det svarer til200-1.000 liter olie eller m3gas om året eller op til omkring halvdelen af et normalt forbrug. Den bruger omkring 1-4.000 kWh strøm, for at kunne levere så meget energi.

 Gode råd

 Overvejer du at anskaffe en boligventilationsvarmepumpe så vær opmærksom på følgende: 

 ·             Udeluften bliver ikke filtreret, så pollen og lignende kommer uhindret ind i        huset. Er dog kun et problem, hvis du er allergiker

 ·             Det kan være, du skal søge om dispensation fra kollektiv varmeforsyning. Spørg hos din kommune

 ·             Kan give problemer i kombination med brændeovn – hvis undertrykket er for stort, vil røgen hellere ud i stuen end gennem skorstenen. Skal typisk kombineres med anden opvarmning, da den i de fleste tilfælde ikke vil kunne levere varme nok om vinteren

 ·             Kan støje, både selve varmepumpen og fra de steder, der bliver suget fra. Er dog ofte ikke generende i køkken og bad

 ·             Er ikke god i kombination med karbad, men vil med brusebade kunne klare alt opvarmningen af det varme vand

 ·             Bruger strøm, men afhængigt af dit nuværende opvarmningssystem, så er besparelsen på varmeregningen større end elforbruget

 Hvad er jordvarme

 Jordvarmeanlægget består hovedsagligt af en jordslange, der graves ned i haven og en varmepumpe, der stilles op indendørs. Når solen skinner, opvarmes jorden og en masse energi bliver dermed lagret i de øverste jordlag. Denne energi trækkes ud af jorden via jordslangen og transporteres via en frostsikker væske ind til varmepumpen. Her omsætter varmepumpen varmen til en så høj temperatur, at det passer til husets vandhaner og radiatorer.

 Årsnormfaktor for jordvarme

 Årsnormfaktoren er et udtryk for, hvor meget varme varmepumpen leverer for hver kWh el den bruger, set over en normal fyringssæson i Danmark. Dvs. at en årsvirkningsgrad på 3 betyder at varmepumpen set over året leverer 3 kWh varme for hver kWh el den bruger - så jo højere årsnormfaktor des mere effektiv er varmepumpen.

 Jordvarmeanlæg har typisk en årsnormfaktor, der ligger fra 2,9 - 3,5 for radiatoranlæg og fra 3,2 - 3,8 for gulvvarme.

 Bedst med gulvvarme

 Varmepumper er mest effektive ved varmesystemer, der ikke behøver så høj fremløbstemperatur, da effektiviteten typisk falder med 2-3% for hver grad man øger fremløbstemperaturen til centralvarmeanlægget. Det har derfor stor betydning om varmepumpen skal levere 30-35 grader til et gulvvarmeanlæg eller 50 grader til et radiatoranlæg.

En varmepumpe har svært ved at producere varme højere end 55°C. Hvis du på forhånd ved, at dine radiatorer og varmesystem er dimensioneret til en høj fremløbstemperatur, kan du skifte dine radiatorer til større modeller, der kan afgive den samme varme ved en lavere fremløbstemperatur.

 Prøv også vores varmeberegner, og se om du kan spare på varmen

 Areal til jordslanger

 Etableringen af jordvarmeanlæg forudsætter, at der er jord nok til at grave slanger ned i. Som en tommelfingerregel kan man regne med ca. 1,5 - 2 meter slange for hver m2opvarmet boligareal. Har man eksempelvis et hus på 150 m2skal man derfor regne med 225-300 meter slange.

 Jordslangerne nedgraves normalt i en dybde af 0,9 - 1,2 meter og i en afstand fra hinanden på 1 - 1,5 meter. Slangerne udlægges normalt i flere løb men en max. længde på 150 meter. Dvs. skal man have 300 meter slange kræver det mindst to løb.

 Den rigtige jord

 Det har også stor betydning, hvilken jordtype du har i haven. Har du en meget sandet jord, er virkningsgraden ikke nær så god, som hvis du har en mere lerholdig jord. Dette skyldes, at det er fugten og de vandstrømninger, der er i jorden, som afgiver energien.

 Gode råd

 ·             Etablering af jordvarmeanlæg kræver en godkendelse hos kommunen. Herudover kræver etablering af jordvarmeanlæg en afstand på mindst 50 meter fra vandboringer, hvorfra der udvindes drikkevand.

 ·             Har du en sø, kan du også i stedet lægge slangerne ud på bunden af søen. Det forudsætter, at der vandgennemstrømning i søen. Der skal stadig søges om tilladelse hos kommunen.

 ·             Som ejer af et jordvarmeanlæg, skal du sikre at anlægget bliver efterset og kontrolleret af en jordvarmesagkyndig mindst én gang årligt.

 Luft til luft varmepumper

 Luft til luft varmepumper udnytter energien i udeluften til at levere varme til boligen i form af varm luft og er et miljøvenligt alternativ til opvarmning af huse med især elvarme. Herudover kan luft til luft varmepumper også have forskellige former for filtrering og afrimning af luften, hvorved vira, fugt, skimmel og andre allergener fjernes på en effektiv måde.

 Bedst i mindre huse

 Luft til luft varmepumpen består normalt af en udedel, som monteres på husets ydervæg, og en indedel, som monteres på en indervæg i huset. Eftersom luft til luft varmepumper leverer sin varme som varm luft, vil den normalt kun kunne opvarme det rum, hvor indedelen er monteret, men kan også give et supplement til de øvrige tilstødende rum, hvis varmen kan fordeles rundt via åbne døre eller lign.

 Luft til luft varmepumpen kan kun vanskeligt forbindes med et varmefordelings-system og fungerer derfor bedst i sommerhuse eller meget små helårshuse. Luft til luft varmepumper kan ikke lave varmt brugsvand.

 Prøv også vores varmeberegner, og se om du kan spare på varmen

 Årsvirkningsgrad

 Årsvirkningsgraden for luft-luft varmepumper ligger fra omkring 2,5 og op til 3,4 for de mest effektive anlæg. Dvs. for hver kWh el varmepumpen bruger vil den levere 2,5 - 3,4 kWh varme igen set over hele året. De mest effektive varmepumper har normalt variabel hastighed på kompressor, også kaldet inverterstyring, og har desuden har et effektivt afrimningssystem på udedelen.

 Støj

 Overvejer du en luft-luft varmepumpe så vær opmærksom på støjniveauet fra både inde- og udedelen. Mange af de billige varmepumper støjer meget fra den indvendige blæser. Det bedste er, hvis man kan få varmepumpen demonstreret på et tidspunkt, hvor der ikke er så meget baggrundsstøj. Vær også opmærksom på udedelen, som ligeledes kan støje - især ved afrimning. Tænk derfor på placeringen både i forhold til dig selv og naboer.

 Holdbarhed

 Vær opmærksom på, om varmepumpen er egnet til det danske klima, som er meget anderledes end i mange af de lande, hvor flere af de importerede varmepumper er produceret. I Danmark er fyringssæsonen præget af mange skift mellem tø og frost. Anlæg, der er opstillet i kystnære områder, vil være påvirket af et højt saltindhold i luften. Dette stiller derfor særlige krav til materialevalget i anlægget.

 Flere varmepumper fås også med såkaldt softstart eller ved variabel hastighed på kompressoren, hvilket betyder at kompressoren enten starter blødt op, eller at kompressoren kører mere eller mindre konstant, men med en hastighed, der styres af behovet for varme. Udover en bedre effektivitet giver dette også mindre slid på anlægget og forlænger levetiden.

 Vælg den rigtige varmepumpe

 Vil du være sikker på at få en effektiv varmepumpe som er egnet til de danske forhold så vælg en varmepumpe fra Energistyrelsens liste over varmepumper. For at en luft til luft varmepumpe kommer på Energistyrelsens liste, skal den leve op til følgende krav:

 ·             Den skal være A-mærket i EU's energimærkning

 ·             Den skal være tilpasset det danske klima

 ·             Den skal være blandt de mest energieffektive blandt de godkendte varmepumper

 ·             Den skalinstalleres af en godkendt installatør, som er tilknyttet varmepumpeordningen

 

Luft til vand varmepumper

 En luft til vand varmepumpe udnytter varmen i udeluften til at producere varme og varmt vand i huset og kan fungere som eneste varmekilde i boligen. Varmepumpen består af en udedel og en indedel. Udedelen er en stor ventilator, der trækker luften forbi varmepumpen. I indedelen overføres varmen til centralvarmeanlægget, som herefter kan ledes ud i husets radiatorer og/eller radiatorer, samt producere det varme brugsvand.

 Årsnormfaktor for luft til vand varmepumper

 Årsnormfaktoren er et udtryk for, hvor meget varme varmepumpen leverer for hver kWh el den bruger, set over en normal fyringssæson i Danmark. Dvs. at en årsvirkningsgrad på 3 betyder at varmepumpen på et år leverer 3 kWh varme for hver kWh el den bruger  så jo højere årsnormfaktor jo mere effektiv er varmepumpen.

 Luft-vand varmepumper har typisk en årsnormfaktor, der ligger mellem 2,5 - 2,7 for radiatoranlæg og fra 2,7 - 3,0 for gulvvarme.

 Bedst med gulvvarme

 Varmepumper er mest effektive ved varmesystemer, der ikke behøver så høj fremløbstemperatur, da effektiviteten typisk falder med 2-3% for hver grad man øger fremløbstemperaturen til centralvarmeanlægget. Det har derfor stor betydning om varmepumpen skal levere 30-35 grader til et gulvvarmeanlæg eller 50 grader til et radiatoranlæg.

 En varmepumpe har svært ved at producere varme højere end 55°C. Hvis du på forhånd ved, at dine radiatorer og dit varmesystem er dimensioneret til en høj fremløbstemperatur, kan du skifte dine radiatorer til større modeller, der kan afgive den samme varme ved en lavere fremløbstemperatur.

 Prøv også vores varmeberegner, og se om du kan spare på varmen

 Placering af varmepumpen

 Vær opmærksom på placeringen af udedelen, da den kan støje især ved afrimning. Støjen er normalt ikke hørbar indenfor, hvis døre og vinduer er lukkede, men undgå at placere den under f. eks. soveværelsesvinduet eller på terrassen, hvor den kan være generende om sommeren. For ikke at genere naboen skal den også placeres 5-10 meter fra skel.

 Gode råd

 ·             Det kan være, at du skal søge om dispensation fra kollektiv varmeforsyning. Spørg hos din kommune.

 ·             Varmepumpen kan evt. kombineres med eksisterende naturgas- eller oliefyr, der ofte vil være billigere i drift, når udetemperaturen falder til under -5°C.

 ·             Evt. støj i forhold til naboen skal afklares – spørg naboen og kommunen, inden du går i gang.

 

Læs mere: Varmepumper

Poolopvarmning

Pool-opvarmning.

G&J AB udvikler og markedsfører energieffektive produketer indenfor opvarmning og køling. Der fokuseres på at være innovative på området for ny energiteknik og målsætningen er , at udvikle og udvide eget produktprogram indenfor varmepumpe, solenergi og andre teknologier, som er fremtiden for miljøet..

Der er tre hovedområder - POOL - VILLA - EJENDOMME. På produkområdet pool er G&J førende leverandør af poolvarmepumper. Der arbejdes både nationalt og internationalt og der er poolvarmepumper fra 3,5 og op til 110 kW - hvilket siger en del om bredden af produktprogrammet.

Ambitionen er hele tiden af være en interessant leverandør for kunderne ved at tilbyde en kombination af kvalitet, pris og ikke mindst service, hvis der skulle opstå problemer.

Læs mere: Poolopvarmning