Solceller

Solceller i kroner og ører.

Køb af solceller er en langsigtet investering, hvor man i princippet køber hele eller dele af sit elforbrug for de næste mange år på en gang. Hvorvidt investering i solceller er en god ide - økonomisk set - handler grundlæggende om, hvad man sparer ved selv at producere hele eller dele af sit eget elforbrug i forhold til at skulle købe el som man plejer.

Ændrede afregningsregler for solceller

Det har ligeledes betydning, om du har købt dit solcelleanlæg inden den 20. november 2012 eller efter, hvor afregningsreglerne blev ændret. Har du købt før, er du koblet på den gamle årsbaserede nettomålerordning. Har du købt efter den 20. november 2012 er det den nye timebaserede nettoafregning. Du kan læse mere om de to afregningsformer i artiklerne, du finder via menuen ovenfor.

Timebaseret nettoafregning for solceller

Med den nye ordning er den hidtidige nettomålerordning med årsbaseret nettoafregning ændret til timebaseret nettoafregning. Det betyder, at det i dag kun er den el fra solcellerne, som du kan forbruge i samme time den produceres, der er afgiftsfri.

Læs mere om nettomålerordningen

Hvordan er økonomien med den timebaserede nettoafregning for solceller?

Med den timebaserede nettoafregning bliver økonomien i solcelleanlægget i høj grad afhængig af, hvor stor andel af solcellernes elproduktion, du selv kan aftage time for time.

Kan du selv bruge strømmen, når den produceres, sparer du at købe el til den fulde pris inkl. afgifter, som typisk ligger på 2,00 kr./kWh.

Kan du derimod ikke selv aftage al strømmen i en eller flere timer, sendes overskudsproduktionen ud på elnettet, hvor du afregnes med den fastsatte afregningspris.

Bruger du mere strøm end anlægget kan levere, køber du strømmen til normal elpris. Det afgørende for økonomien i solcelleanlæg bliver derfor, hvor stor en andel af dit eget elforbrug, der falder sammen med elproduktionen fra solcellerne.

Et eksempel på økonomien i et solcelleanlæg med timebaseret nettoafregning

En familie har et årligt elforbrug på 5.000 kWh, og de køber et solcelleanlæg, der tilsvarende kan producere 5.000 kWh på årsbasis. De antager, at de selv kan aftage 30% af den producerede strøm time for time mens de resterende 70% af produktionen sendes ud på elnettet og afregnes med 1,30 kr/kWh, efter tilsagn fra puljen på 20 MW.

Det betyder, at de selv kan aftage 1.500 kWh, som der så ikke skal svares afgifter af de 1.500 kWh har derfor samme værdi, som den de ellers skulle have købt strømmen til her sat til 2,00 kr/kWh. En besparelse på 3.000 kr.

De resterende 3.500 kWh sælges til nettet for 1,30 kr./kWh. Det giver en indtægt på 4.550 kr.
Samtidigt skal de 3.500 kWh også købes "tilbage" igen når de bruges, hvilket er til den normale pris på 2,00 kr./kWh, svarende til 7.000 kr.

De samlede eludgifter med solcelleanlægget bliver således 2.450 kr/år. Skulle du i stedet have købt de 5.000 kWh som normalt, havde det kostet 10.000 kr. Altså en besparelse på 7.550 kr.

Samlet produktion 

5.000 kWh

Værdi i kr.

Eget forbrug time for time          
(30% af samlet produktion)

1.500 kWh

3.000 kr.

Salg
(70% af samlet produktion)

3.500 x 1,30 kr./kWh     

4.550 kr.

Køb

3.500 x 2,0 kr./kWh

7.000 kr.

Samlet eludgift

(7.000-4.550)

2.450 kr.


Til regnestykket følger så det lån du evt. måtte have til køb af solcelleanlægget

Prøv også Bolius solcelleberegner, som kan give et økonomisk overblik

Nye afregningspriser på solcelle-el leveret til nettet

Afregningsprisen for el leveret til nettet ydes i form af en politisk fastsat afregningspris.

Ønsker man at etablere et nettilsluttet solcelleanlæg i dag er afregningsprisen 0,60 kr./kWh i de første 10 år og 0,40 kr/kWh i de følgende 10 år.

Herudover blev det i 2013 politisk besluttet, at oprette en særlig pulje målrettet de private husholdninger, med forhøjede afregningspriser for el leveret til nettet. Puljen er afgrænset til 20 MW solcelleanlæg per år i perioden fra 2013-2017 og omfatter følgende 3 typer solcelleanlæg:

$11.           Solcelleanlæg, som er tilsluttet egen forbrugsinstallation og med en samlet effekt på max 6 kW per husstand.

$12.           Fælles solcelleanlæg som etableres på taget af bygninger eller er integreret i bygninger (der ikke er opført med henblik på opsætning af solceller)

$13.           Fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af ovenstående, dvs. eksempelvis jordbaserede anlæg, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation

For disse 3 ovenstående anlægskategorier vil det være muligt, at opnå en fast afregningspris i 10 år, som vist i tabellen. Efter 10 år med fast afregningspris overgår man til at få den aktuelle markedspris på el.

Faste afregningspriser i 10 år (kr/kWh)

2013

2014

2015

2016

2017

1. Solcelleanlæg <= 6 kW per husstand

1,30

1,16

1,02

0,88

0,74

2. Fællesanlæg på tag/bygninger

1,45

1,28

1,11

0,94

0,77

3. Fællesanlæg på jord og lign.

0,90

0,84

0,78

0,72

0,66


Som det fremgår af tabellen, er den faste afregningspris afhængig af, hvornår man får tilsagn. Er det i puljen for 2013, som endnu ikke er udmeldt endnu, får man eksempelvis 1,30 kr/kWh de første 10 år fra solcelleanlægget er nettilsluttet. Får man først tilsagn i puljen for 2014 så er den faste afregningspris derimod kun 1,16 kr/kWh i de første 10 år.

Disse forhøjede afregningspriser er dog endnu ikke godkendt i EU-kommissionen og er derfor heller ikke trådt i kraft endnu.

Herudover er det Klima-, energi- og bygningsministeren, som fastsætter de nærmere regler om ansøgningsproceduren og om fordelingen af puljen på de 3 forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse.

Her er der pt en bekendtgørelse i høring, som skal definere dette nærmere. I udkastet til bekendtgørelsen står der bl.a., at puljen på 20 MW per år, bliver fordelt årligt med 10 MW til anlæg på maks 6 kW per husstand og hhv. 5 MW til fælles solcelleanlæg, der alene nettoafregner fællesforbrug, og 5 MW til fællesanlæg organiseret som solcellelav.

Eftersom puljen for 2013 endnu ikke har været udbudt, på grund af den manglende godkendelse i EU-kommissionen, lægges der op til, at denne pulje udbydes i år sammen med puljen for 2014. I praksis vil dette betyde, at det i løbet af i år vil blive muligt, at søge om forhøjet prisafregning dels indenfor 2013-puljen (med den højeste afregningspris), som først blive udbudt, og efterfølgende 2014-puljen, hvis man ikke kan komme med i 2013-puljen på 20 MW.

Da bekendtgørelsen endnu ikke er vedtaget og kun træder i kraft såfremt EU-kommissionen godkender reglerne om de forhøjede afregningspriser, er man dog stadig nødt til at afvente dette, før puljerne kan søges. Herudover er det vigtigt at være opmærksom på, at puljen kun fordeles til nye anlæg, og man derfor ikke har mulighed for at få forhøjet afregningspris, hvis man allerede har etableret et solcelleanlæg inden da.

Skattemæssige forhold omkring solceller

Salg af el til nettet er skattepligtigt, hvorfor du skal svare skat af den indtægt, der kommer fra salg af el til nettet. Tidligere har private kunnet benytte den såkaldte regnskabsordning, hvor du samtidigt også kunne afskrive skattemæssigt på dit solcelleanlæg. Dette er ikke længere muligt. I dag skal alle private boligejere anvende den skematiske ordning.

Den skematiske ordning

Med den skematiske ordning bliver du beskattet af indtægten på salg af el til nettet. Du har dog et bundfradrag på 7.000 kr. om året, som er skattefrit. Alt over bundfradraget beskattes med 60% af bruttoindkomsten.

Er du tilmeldt den gamle ordning med årsbaseret nettoafregning og har valgt den skematiske ordning, bliver du beskattet af det årlige nettosalg. Har dit solcelleanlæg eksempelvis produceret 5.000 kWh i løbet af året, og du selv har forbrugt de 4.500 kWh, har du således et nettosalg på 500 kWh. Det giver en indtægt på 300 kr. (500 kWh x 0,06 kr./kWh), som ikke overstiger bundfradraget på de 7.000 kr. og dermed er skattefri.

Er du tilmeldt den nye ordning med timebaseret nettoafregning, bliver du beskattet af nettosalg af el i de enkelte timer. Har dit solcelleanlæg eksempelvis produceret 5.000 kWh i løbet af året, og har du sendt 3.500 kWh ud på elnettet, giver dette en indtægt på 4.550 kr. (3.500 kWh x 1,30 kr./kWh). Da denne indtægt ikke overstiger bundfradraget på de 7.000 kr., er den dermed skattefri

 Læs mere om den skematiske ordning for solceller på Skats hjemmeside


Regnskabsordningen

Har du et solcelleanlæg på den gamle ordning, har du kunne benytte den såkaldte regnskabsordning, til at afskrive på dit solcelleanlæg. Ved at benytte regnskabsordningen bliver dit solcelleanlæg betragtet som erhvervsmæssigt benyttet, selvom du er privat boligejer.

Med regnskabsordningen må du således afskrive på dit solcelleanlæg med op til 25% over 10 år. Der må afskrives på 115% af anskaffelsessummen, dvs. det fulde regningsbeløb, altså anlæg, montage, tilslutning og moms. Du kan selv vælge, hvilken procentsats mellem 025%, du vil afskrive med, men når først procentsatsen er valgt, kan den ikke laves om.

Anvender du regnskabsordningen skal der samtidigt udarbejdes et regnskab for anlægget, hvor alle indtægter er fuldt skattepligtige og alle udgifter er fuldt fradrags- eller afskrivningsberettigede.

Herved får du mulighed for at få et skattemæssigt fradrag på udgifter til drift, vedligeholdelse og afskrivning på anlægget. Du bliver samtidigt beskattet af hele elproduktionen fra solcelleanlægget, også det du selv forbruger i husstanden.

Har du anvendt regnskabsordningen, skal du  samtidigt være opmærksom på, at hvis din ejendom senere sælges, skal der opgøres en gevinst/et tab på solcelleanlægget, som du dermed bliver beskattet af.
 Læs mere om regnskabsordningen for solceller på Skats hjemmeside

Placering af solceller - få mest ud af dine solceller

Solceller skal placeres omhyggeligt, fri for skygger og med retning mod syd. Også vinklen mod himlen har betydning for at solcellen kan levere den maksimale ydelse.

Del artikel

Share on print

Placeringen af dit solcelleanlæg har stor betydning for, hvor godt anlægget udnytter solens stråler. Og her spiller især orienteringen mod solen og eventuelle skyggepåvirkninger en væsentlig faktor. For mange har det også betydning, hvordan anlægget placeres rent arkitektonisk og ikke bliver grimt at se på. Og så kræver solceller plads enten på taget, carporten eller jorden.

Solceller elsker optimal solindstråling

For at få optimal ydelse fra solceller er det vigtigt, at de placeres, så de bliver så solbeskinnet som muligt. Den maksimale effekt fra en solcelle får man, når solen rammer vinkelret og med maksimal styrke, dvs. midt på dagen i sydlig retning. I Danmark er den optimale placering af solceller derfor stik syd og med en hældning på ca. 40 grader. I praksis kan solcellerne dog placeres fra sydøst til sydvest og i en vinkel på mellem 15 og 60 grader, uden at det reducere ydelsen væsentligt.

Undgå skygger til solceller

Solceller er følsomme overfor skygger og bør som udgangspunkt placeres, så der ikke er nogen skygger, der rammer dem i løbet af dagen. Solcellepaneler er serieforbundne, og det betyder i praksis, at selv en skygge på et lille areal, kan reducere ydelsen på en større del af solcelleanlægget. Det er derfor vigtigt at vurdere placeringen af solcellerne i forhold til skyggegivere, i form af træer, nabobygninger, kviste, skorstene og lign. Tagfladen er ofte god, da den på forhånd giver en skrå og skyggefri anlægsflade med nem adgang til husets installationer.

Indpasning og placering af solceller

Solceller kræver plads og fylder afhængig af typen typisk mellem 6-15 m2per kWp, hvilket eksempelvis betyder, at et 6 kWp solcelleanlæg kræver omkring 40-90 m2.

Solceller placeres oftest på en eksisterende tagflade, som typisk har en god orientering og hældning mod solen. Store regulære flader uden forstyrrende elementer er generelt at foretrække, både af hensyn til æstetik og ensartet belysning. Ved mindre anlæg kan der ofte opnås et fint visuelt samspil mellem et eller to solcellemoduler omkring et vindueselement eller en kvist.

Placering af solceller på stativ

Har du ikke mulighed for at placere solcellepanelerne på taget, kan du måske i stedet placere dem på et stativ på gavlen eller på taget af carporten eller simpelthen sætte dem på jorden. Placeres solcellerne på jorden, bør de dog hæves en halv meter over jorden, for at undgå den værste sne og sikre ventilation af solcellerne.

Integreret solcelleanlæg

Solceller kan også integreres i selve bygningen. Det kan især overvejes ved nybyggeri eller ved større renoveringer, som eksempelvis udskiftning af taget. Hele eller dele af tagfladen kan opbygges af solcellemoduler og dermed erstatte de materialer, der ellers skulle være anvendt.

Ved integration af solcellemoduler i bygningen, skal du være opmærksom på ventilation omkring solcellerne. Manglende ventilation omkring solcellerne giver en øget driftstemperatur og reducerer solcellernes ydelse.

Husk også at tjekke, om der evt. skulle være noget i lokalplanen, der strider mod opsætning af solceller eller om selve bygningen er fredet.

Og så fylder solceller og kræver derfor plads på taget, carporten eller jorden.

Sådan fungerer solceller

Solceller omdanner lys til strøm. I en solcelle omsættes lysets stråling til elektricitet. Når solens lys rammer solcellen, får materialets elektroner tilført energi.

Fra sollys til solstrøm
Solceller anvendes til at producere elektricitet fra solens lys. Det er selve lyset, der aktiverer solcellen og ikke solstrålerne, derfor produceres der i et vist omfang også strøm, når det er overskyet. Solceller producerer jævnstrøm, hvis styrke afhænger af solcellemodulets størrelse og den intensitet som sollyset har.

Elektroner bevæger sig i en retning
Selve solcellen er en halvleder af grundstoffet silicium (ligesom i en computerchip). I en halvleder kan den elektriske strøm kun gå den ene vej. Så når materialets elektroner får tilført energi, så kan de kun bevæge sig i én retning, og derfor opfører de sig som ensrettet elektrisk strøm.

Solceller kan udnytte op til 20% af energien
Almindelige solceller kan omdanne 9-15% af sollysets energi til el, mens de nyeste og bedste typer kan udnytte op til 20% af den indstrålede energi.

Nettilsluttede solcelleanlæg
Nettilsluttet solcelleanlæg indgår i boligens energisystem, der er tilsluttet det offentlige elnet.
Den strøm, der kommer fra solceller, er jævnstrøm. For at strømmen kan bruges i stikkontakten skal den omdannes til vekselstrøm. Det sker ved hjælp af en net-inverter, der placeres inde i huset i nærheden af el-måleren. Fra net-inverteren løber strømmen ud i husets stikkontakter blandet med strøm fra el-selskabet.

Solcelletyper

Solceller kan grundlæggende deles op i tre typer, som alle er basseret på silicium. Derudover findes der enkelte typer baseret på kobber. Silicumtyperne er de mest almindelige, og det er dem vi beskriver her.

Monokrystallinske solceller

Del artikel

Share on print

Monokrystallinske solceller består af sorte- eller gråfarvede celler, der er monteret i et metalgitter, som fungerer som kontaktnet.

Monokrystallinske solceller er som standard sorte eller grå med en ensartet overflade. De er skåret af en rund siliciumblok og har derfor som standard runde hjørner. Men ofte bliver cellerne skåret til i kvadrater, for at få mindre afstand mellem cellerne i panelet og derved opnå en mere tæt pakning i det færdige modul. En tættere pakning giver en højre virkningsgrad.

Opbygning og ydelse:
De enkelte celler er placeret på et metalgitter, der fungere som kontaktnet. Cellerne bliver monteret mellem to lag glas eller mellem et lag glas og et lag plast. Ofte er de monteret på en hvid baggrund, der reflektere det lys, der falder ind mellem cellerne, dette er med til at holde modulets temperatur så lav som muligt, hvilket giver den højeste effekt. Monokrystallinske celler er de mest effektive, men også de dyreste. Modulvirkningsgraden er dog afhængig af, hvor tæt cellerne er pakket.

Effektivitet:
Ca. 14-16%. Årligt udbytte 130 kWh/m2. Pris  inklusive installation ca. 3.750 kr./m2 (marts 2011). Priserne har været meget skiftende, derfor bør man altid tjekke de aktuelle priser hos leverandører.

Levetid for Mono- og polykrystallinske celler:
Deres typiske levetid er ca. 40-50 år, dog forventes det, at cellerne holder længere. Dog må man forvente, at skulle skifte netinverteren/vekselretteren i løbet af solcelleanlæggets levetid, da den ikke forventes at holde mere end 10-20 år, afhængig af type og fabrikat.

Polykrystallinske solceller

Del artikel

Share on print

Polykrystallinske solceller har et meget karakteristisk blåchangerende farvespil. Når de anvendes på størrer facader giver det ofte et meget flot arkitektonisk udtryk.

Polykrystallinske solceller består af store silicium krystaller, der dannes ved afstøbning i en form. De forskellige krystalretninger i cellen giver solcellen en levende overflade, der giver et blåligt farvespil.

Opbygning og ydelse:
De fleste standard paneler leveres med fast ramme, men kan også leveres rammeløse. Rammeløse moduler er specielt velegnede til bygningsintegration, hvor solpanelet eksempelvis kan indgå som erstatning for glas i almindelige kendte profilrammesystemer. Polykrystallinske solceller har ofte en lidt lavere virkningsgrad, men pakningen i modulet er ofte tættere, så det opvejer cellernes lavere virkningsgrad.

Effektivitet:
Moduleffektivitet Ca. 12
14%. Årligt udbytte: 120 kWh/m2. Pris  inklusive installation ca. 3.000 kr./m2 (marts 2011). Priserne har været meget skiftende, derfor bør man altid tjekke de aktuelle priser hos leverandører.

Levetid for Mono- og polykrystallinske celler:
Deres typiske levetid er ca. 40-50 år, dog forventes det, at cellerne holder længere. Man må forvente, at skulle skifte netinverteren/vekselretteren i løbet af solcelleanlæggets levetid, da den ikke forventes at holde mere end 10-20 år, afhængig af type og fabrikat.

Amorfe eller tyndfilmssolceller

Amorfe solceller optræder i tyndfilmsform. De kendes fra eksempelvis lommeregnere. Tyndfilmssolceller har en homogen mørk overflade. De kan udføres i en så tynd film, at lyset kan skinne igennem og kan derved anvendes til at tone ruder.  

Opbygning og ydelse:
Effekten på tyndfilmssolceller er en del lavere end effekten på krystallinske, men prisen er også tilsvarende lavere. Prisen på tyndfilms solceller falder i takt med, at der bliver udviklet en mere effektiv produktionsproces. Tyndfilmssolceller er betydeligt mindre effektive i direkte sollys end de krystallinske siliciumceller og generelt er ydelsen lavere. Dog har det vist sig, at tyndfilmssolceller fungerer relativt bedre i gråvejr end de krystallinske siliciumceller, hvilket kan være en fordel på vores breddegrader, hvor det ofte er skyet. Halvdelen er solindstrålingen i Danmark er indirekte.

Effektivitet:
Ca. 6
10%.Årligt udbytte: 70 kWh/m2. Pris  inklusive installation 2.500 kr/m2 (marts 2011). Priserne har været meget skiftende, derfor bør man altid tjekke de aktuelle priser hos leverandører.

Levetid:
Tyndfilmssolceller har generelt en kortere levetid end krystallinske og mister effektiviteten hurtigere. Deres typiske levetid er ca. 25-35 år.

10 gode råd om solceller

Del artikel

Share on print

Her er 10 gode råd til valg af solceller:

1) Gå efter et anerkendt kvalitetsmærke

Søg evt. på Google eller i Photons database på modelbetegnelsen eller producentnavn på modulerne, og se om de er nævnt i forbindelse med større projekter, og om fabrikken har repræsentation i EU.

2) Vælg en montør du har tillid til

- og en montør der har erfaring med solceller. Spørg efter en referenceliste, så du selv kan tale med personer med tilsvarende anlæg. Vælg et mærke, som er opført på energinet.dks positivliste, når du skal vælge inverter.
Du kan se solcelleanlæg påwww.solcellepriser.dk
Find evt. en solcelleinstallatør påwww.kso-ordning.dk

3) Gå efter mindst mulig tab

Solceller taber ydelse med årene, eksempelvis 0,6 % om året. De forskellige firmaer yder garantier. F.eks. 90 % efter 12 år og 20 % efter 25 år.

4) Forlang datablad og dokumentation

Sammen med tilbud bør du forlange at modtage et datablad på solceller og inverter, samt dokumentation på forventet årlig anlægsproduktion.

5) Gå efter solcellemoduler med plus tolerance

- der evt. er individuelt flash-testet med mærkeplade på bagsiden af solcellerne.

6) Tjek solcellemodulernes temperaturkoefficient

Solceller er halvledere og data er ved +25 grader. Solcellens arbejdstemperatur ligger typisk i intervallet 45 - 80 grader.  De bedste moduler ligger på 0,3 %, mens de ringere kan ligge op til 0,8 % tab pr. grad over 25 grader. Vær opmærksom på at sorte solcellemoduler bliver mere varme end moduler med lys baggrund og lyse rammer.

7) Undersøg virkningsgraden for solceller og inverter

Vær opmærksom på, at virkningsgraden for solceller og inverter bliver dårligere ved øget temperatur.

8) Jævnstrøm har det ikke godt med afstande

Sørg for mindst mulig kabellængde mellem solcellemoduler og inverter. En god kabelinstallation bør ikke give et tab på mere end 1 %. En dårlig kabelinstallation kan hurtigt komme op på 4 %. Vejledende tykkelse af kabel er 4 kvadrat.

9) Tag højde for skygge på solcellerne

Ved skygge bør der være flere serier i hvert modul, der styres af dioder, så færrest mulige celler kobler ud ved skygge. Som en tommelfingerregel skal anlægget være skyggefrit i tidspunktet 9 17 i sommerhalvåret.

10) Undersøg solcellernes vægt

Undersøg hvor meget solcellerne vejer og om den ekstra vægt har betydning for din tagkonstruktion. Kontakt din kommune og dit forsikringsselskab og hør, om de har nogen indvendinger i forbindelse med køb af et solcelleanlæg.

 Hent Dansk Standards gratis vejledning om montering af solceller

Sådan får du strøm til boligen med sollys

Hvordan kan det egentlig lade sig gøre, at sollys kan omdannes til elektricitet i dine stikkontakter? Det får du en kort forklaring på her – helt fra solcellerne oppe på dit tag og frem til elmåleren. Du får også en forklaring på, hvordan strømmen fra solceller kan nedsætte din elregning. Så er du godt klædt på, når du overvejer mulighederne for at vælge solcellestrøm som supplement til elværkets forsyning.

Læs mere: Sådan får du strøm til boligen med sollys

Solcelleanlæg - økonomi og tilbagebetalingstid

Tilbagetalingstiden er det nøgletal, der fortæller hvor økonomisk attraktiv et solcelleanlæg er. Jo lavere tilbagebetalingstid des bedre investering.  Hidtil har tilbagebetalingstiden for et solcelleanlæg i Danmark ligget på 15-30 år, men det vil KlimaEnergi4U aps være med til at ændre - et solcelleanlæg fra KlimaEnergi4U aps har en tilbagebetalingstid på ned til under 6 år.

Læs mere: Solcelleanlæg - økonomi og tilbagebetalingstid