Hvad Kan Bedst Betale Sig

Energipyramiden

  • Udskriv

Det gælder om at gøre tingene i den rigtige rækkefølge, hvis du vil spare mest muligt, både i penge, energi og CO2. Og vil gøre det på en effektiv måde.

Tingene i huset hænger nemlig sammen – og det gælder om at bruge sine penge på de forbedringer, der batter mest lige nu.

Det gælder om at gøre tingene i den rigtige rækkefølge, hvis du vil spare mest muligt, både i penge, energi og CO2. Og vil gøre det på en effektiv måde.

Tingene i huset hænger nemlig sammen – og det gælder om at bruge sine penge på de forbedringer, der batter mest lige nu.

Det vigtigste er, at du ikke får den optimale valuta for din indsats, hvis du starter med at installere en god, vedvarende varmekilde i et hus, der er meget dårligt isoleret. For at holde varmen i det utætte hus bliver du nemlig nødt til at vælge en model varmepumpe (eller pillefyr, solvarmeanlæg eller anden energikilde), der er større, end den behøvede at være. Et velisoleret hus behøver jo meget mindre varme. Så ved at gøre tingene i den rigtige rækkefølge, kan du nøjes med et mindre og billigere varmeanlæg og sparer samtidig mere energi og CO2. Det er sund fornuft.

Hvis dit ældre oliefyr pludselig skal skiftes, er det selvfølgelig klogt at bruge lejligheden til at få en af de billigere og mere klimarigtige energikilder som afløser i huset. Men generelt er pyramideprincippet alligevel værd at have i baghovedet, når du planlægger forbedringer i huset.

Energisparepyramiden bygger på den såkaldte Kyoto-pyramide, som i 2005 blev udviklet af nordmændene Dokka og Rødsjø.

Trin 1

Nederst i pyramiden er trinnet ”Stop varmetab”. Det allermest effektive, du kan gøre for at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i dit hus, er nemlig at forbedre husets ”klimaskærm”, så dyr varme ikke bare forsvinder ud i omgivelserne. Derfor skal du som det første sørge for, at dit hus er rigtig godt isoleret, og at vinduerne er tætte og varmeisolerende.

Klik her og læs om, hvor meget du skal isolere dit hus. Klik her og læs om, hvordan du undgår varmetab gennem husets vinduer.

Trin 2

Når du har nedbragt varmetabet mest muligt, får du god valuta for pengene ved at sørge for også at reducere elforbruget fra mindre apparater. Det er næste trin i pyramiden. Energisparepærer, A++-køleskab, sparepumper og gode vaner med at slukke lyset og standby-forbruget koster ikke meget at gennemføre. Men giver tilsammen ganske pæne besparelser. Og det tæller også meget i nedsat CO2-udslip.

Gå ind på www.1tonmindre.dk og læs om el-besparelser og andre besparelser i hver dagen.

Trin 3

I det tredje trin opnår du nogle meget store besparelser, både i energi, penge og CO2: Ved at gå over til at få din varme og evt. el fra vedvarende energikilder som jordvarme, solvarme, pillefyr osv. For de fleste husejere er der adskillige tusinde kroner og tonsvis af CO2 at spare årligt. Men først med et velisoleret hus kan du få anlægget helt optimalt dimensioneret. Og et nyt fyr eller varmepumpe er bekosteligt, så også på den måde er det klogt at tage de mindre dyre skridt først.