Nyheder

Boligens bedste investeringer

Energirenovering giver glade boligejere..

Langt de fleste boligejere, der har energirenoveret hele eller dele af deres bolig, anbefaler andre at gøre det, viser Bolius Boligejeranalyse 2014. Alligevel ønsker færre at gøre deres bolig mere energivenlig. Læs hvorfor og få gode råd til energirenovering.

Folk er generelt meget tilfredse med, at de har energirenoveret.

Hvis du energirenoverer din bolig, er der stor sandsynlighed for, at du ikke fortryder det.

Bolius’ Boligejeranalyse 2014, hvor 3.142 boligejere har deltaget, viser, at 8 ud af 10 boligejere, der har energirenoveret inden for det seneste år, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” vil anbefale andre at gøre det samme.

1 procent svarer, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” vil anbefale andre at gøre det, mens 10 procent svarer ”hverken eller”.

Glæde over energirenovering

- Folk virker generelt meget tilfredse med, at de har energirenoveret. Og de, der er mest tilfredse, er dem, der har skiftet til energiruder eller fået isoleret gulv, tag, ydervægge og varmerør eller etableret solceller, siger senioranalytiker i Bolius, Henrik Sonne, der står bag boligejeranalysen.

Vilkårene for at etablere solcelleanlæg er dog ikke længere så gunstige, som de har været, og der er stadig usikkerhed, om Folketingets støtteordning på området bliver godkendt af EU.

Vi vil energirenovere igen

De fleste boligejere ville også energirenovere igen, hvis de fik valget.

- Minimum 63 procent siger, at de ville gøre det igen, alt efter hvilken type energirenovering de har fået udført. I de fleste tilfælde er det over 70 procent, der vil gøre det igen, siger Henrik Sonne.

Slip for træk med nye vinduer

Bolius’ energiekspert, Morten K. Mathiasen, der har hjulpet danske boligejere, når de overvejede at energirenovere, oplever også tilfredse boligejere.

- De er glade. Når de først har taget beslutningen om at energirenovere, nyder de den ekstra komfort, det giver – fx, at de ikke får træk, når de har fået nye vinduer. Et par havde efterisoleret deres hus udvendigt, og nu stod luften i deres hus stille, som de sagde, og støjen fra vejen var væk. Det var et helt andet hus, de havde fået, fortæller Morten K. Mathiasen.

Mange tror ikke på besparelser ved energirenovering

Men de positive erfaringer fra de boligejere, der har udført energirenovering, når tilsyneladende ikke ud til dem, der ikke har gjort det, viser undersøgelsen også.

20 procent af de boligejere, der ikke har fået udført en energirenovering, tror, at der ”ingen” potentiel besparelse er, eller at den er ”ubetydelig”. 32 procent svarer ”ved ikke”, eller at de ikke er interesseret. 13 procent svarer, at de vurderer at besparelsen vil være ”stor” og 34 procent svarer, at der vil være ”en mindre besparelse”.

- Det tyder på, at der kunne være et potentiale i at få de positive erfaringer med energirenovering ud til andre boligejere, og undersøgelsen viser, at det især er venner og familie, der kan overbevise folk om at komme i gang, siger Henrik Sonne.

Finanskrise spøger stadig hos boligejere

Blandt den gruppe af boligejere, der ikke har erfaringer med energirenovering er mange bekymret for deres egen økonomi og jobsituation, og for stigende skatter og afgifter.

- Og når man samtidig ikke tror, at besparelsen er særlig stor, er det klart, man ikke kaster sig ud i en energirenovering, siger Henrik Sonne.

Nye købere kræver energirenovering

Han mener dog, det kan være en god idé energirenovere.

- Flere stiller krav om, at huset er energirenoveret, når de skal købe nyt. Hvis det ikke er det, bliver det brugt til nedslag i prisen, og så kan man jo lige så godt få gjort det hurtigst muligt, så man også selv får gavn af forbedringerne økonomisk og i form af bedre indeklima og komfort, mener Henrik Sonne.

Så mange vil energirenovere igen

Ifølge Bolius Boligejeranalyse 2014 er der generel stor tilfredshed med energirenovering og størst tilfredshed med at etablere jordvarme (dog baseret på få svar) og gulvisolering. Laveste tilfredshed ligger på udskiftning af gamle termostater og fyret. 

Gode råd når du skal energirenovere

Er det nødvendigt at energirenovere? Mærk, om det fx trækker eller generelt er koldt i din bolig. Find ud af, hvor meget en husstand, der ligner din, generelt bruger i varme, el og vand, og hvordan du ligger i forhold til gennemsnittet. Disse oplysninger kan du finde på dit energiselskabs hjemmeside.

Hvem kan du få hjælp hos? Det er kompliceret at finde ud af, hvor meget du kan spare på energien i en bolig. Derfor er det en god ide at hyre en energivejleder. Flere virksomheder tilbyder gratis rådgivning, men det er typisk ikke uvildig rådgivning, og formålet er typisk at få dig til at købe nogle af de produkter, virksomheden sælger. Skal du have et uvildigt energitjek tilbyder bl.a. Energitjenesten og Bolius samt KlimaEnergi4u.dk vejledning og ekspertise for 3.000-8.000 kr.

Hvad kan bedst betale sig? Indhent 3 tilbud på energirådgivning og undersøg, hvad du får for pengene. De lavthængende frugter er typisk at skifte de gamle hårde hvidevarer, elpærer og termostater og ventiler på gamle radiatorer. Isolér selv varmerør på loftet og i kælderen og spar nogle hundrede kroner om året. Udskiftning af ældre termoruder, hvis en fagmand gør det, koster omkring 600 kr./m2 og sparer dig 300-400 kr. om året. Hulmursisolering koster i omegnen af 10.000 kr. men kan spare dig flere tusinde kroner om året.

Kilde: Ansvarlig fagekspert, energi, i Bolius, Morten K. Mathiasen

Bolius Boligejeranalyse er baseret på 3.142 gennemførte interviews af TNS Gallup for Bolius Boligejernes Videncenter og er indsamlet i følgende målgruppe:

25-79 år.

Bor i ejerbolig.

Bor i enten hus/villa /parcelhus eller række-/klynge-/kædehus eller gård.
Enten ejes boligen selv, af samlever eller i fællesskab med samleveren.
Har en eller anden beslutningsindflydelse på vedligeholdelsen af boligen

Af:

Journalist Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Henvisninger:

Casebank: Eksempler på hvordan boligejere har energiforbedret deres bolig


anne lise henriksen den 05.03.2014

Jeg tror , det største problem for boligejerne er ikke , at de ikke vil energioptimere. Problemet er, at vi ikke kan låne pengene til det nogen steder. Jeg har fået et overslag over mit hus, det vil koste 200.000 k r men jeg bor i "udkantsdanmark" (er der virkelig en udkant i så lille et land????)

 

Der kan være sund økonomi og måske endda en guldrandet forretning i at opgradere huset. Penge og Privatøkonomi har set på en række forbedringer, som sikrer bedre komfort og give gode gevinster.

Køberne belønner stadig et hus med de rigtige kvaliteter ved at slå hurtigere til -  eller endda med at lægge solide merpriser, og udover de grundlæggende herlighedsværdier som beliggenhed og stil er der nogle andre, der er i høj kurs hos køberne, og som handler om husets stand og driftsudgifter.

Faktisk er der en række forbedringer, som for mange husejere kan være en lille guldgrube at få gennemført, fordi de sparer så mnage penge på driften, at de i sig selv ender med at blive en solid overskudsforretning eller fordi de møske i tillæg øger husets værdi.

Både huse og købere er selvfølgelig meget forskellige, men vi har fundet en håndfuld forbedringer, som passer på et bredt udsnit af typiske enfamilieshuse i den lidt bedre ende - og som mange boligkøbere efterspørger.

 Af Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Energi er brandvarmt

Hvis området og huset i sig selv er ganske billigt, vil de dyreste af forbedringerne typisk kun tjene sig delvist hjem, når man ser på den rene værdiforøgelse af huset. Derfor har vi sigtet efter forbedringer til et godt hus på cirka 140 kvadratmeter i klassen omkring 4 millioner kroner – altså med pæn beliggenhed omkring de store byer eller andre attraktive steder.

Her kan forbedringerne til gengæld i bedste fald give det dobbelte tilbage alene i salgsværdi. Særligt er det blevet klogt at fokusere på at energiforbedre sit hus. Fordi alt tyder på, at energipriserne vil stige mærkbart fremover – så man vil faktisk spare flere og flere penge, som årene går. Det betyder i sig selv, at de fleste energiforbedringer over en årrække betaler sig hjem.

Og de mere kostbare, store forbedringer ender oftest med at spare rigtig store summer hjem i rent overskud på den lange bane. Når det gælder besparelserne som boligforbedringerne giver i driftøkonomien, er der lige meget at tjene, uanset hvor huset ligger, og hvad det koster.

Til gengæld vil besparelserne selvfølgelig variere noget alt efter husets opvarmningsform, udgift til opvarmning, hvor godt det er isoleret og så videre. Men for de fleste er der mange penge at hente set over hele forbedringens levetid.

Mæglerne: Energi driver køberne

Samtidig giver mange energiforbedringer som ekstragevinst en mærkbart bedre komfort: Mindre træk, lunere rum og sundere indeklima. Og endelig er energiforbedringer på få år blevet et vigtigt fokus for huskøberne.

Så effektive forbedringer øger husets salgsværdi.

"Helt generelt er energirenovering nok blevet den bedste type investering, man kan gøre i sit hus. Jo før, jo bedre, og i særdeleshed når man flytter ind og ofte alligevel renoverer. Det er en klar tendens, at huskøberne fokuserer stadig mere her. Og vi ser også, at meget høje varmeregninger kan påvirke husprisen voldsomt. Tendensen er stigende, og vi forventer, at den forstærkes i årene frem," siger informationsmedarbejder Michael Dalsager, der fra mæglerkæden Homes hovedkontor har løbende kontakt med mæglere landet over.

"Der er nok endnu en vis tendens til, at energirenovering tjener sig bedst hjem i de dyrere områder, og at købernes fokus er stærkest i byerne, men landdistrikterne vil komme med efterhånden, i takt med at energipriserne stiger og at huskøberne bliver mere bevidste om gevinsterne. Energiforbedringer har også den fordel, at de ikke slides ned og ikke rammer ved siden af køberens smag. Derfor får man mere af investeringen hjem som merværdi på huset end ved renovering af køkken og bad. Oveni ligger så fordelen ved de løbende besparelser, både for en selv og den kommende ejer," fortsætter han.

Den store trend lige nu

Lone Bøegh Henriksen ejer 10 Homeforretninger i de attraktive områder i og nord for København, hvor man ofte kan aflæse nye skift i boligpræferencer tidligst.

Hun bekræfter billedet:

"Køberne har meget fokus på energi og indeklima nu. Det er faktisk blevet et af de tungeste salgsargumenter. Køberne ønsker så lav energiudgift som muligt. Men de har også den holdning, at de gerne vil have vished for, at de bor med en lav belastning af klimaet og miljøet. I vores områder er det blevet svært at sælge et hus med høje energiudgifter – især hvis det ikke rigtigt kan ændres. Omvendt bliver nybyggede huse med ekstra høj energimæssig standard nærmest solgt, før de er annonceret. Intet tyder på, at det er en døgnflue," fastslår hun.

Mæglerne giver det råd, at alle husejere kan høste en sikker fordel ved at gennemføre de billigere og mere enkle forbedringer som at isolere varmerør, vandspareinstallationer, lægge ekstra isolering på loftet og renovere vinduerne med nyt glas.

Ofte kan de tilsammen rykke hele huset en klasse op i den lovpligtige energimærkning – hvilket generelt udløser en vis merpris på huset. Så der er stor sikkerhed for at få pengene hjem eller mere til på salgsprisen. Og så tjener de sig næsten altid hjem på ret få år og giver derefter bare overskud.

Men når det gælder de store og dyrere forbedringer som for eksempel at isolere hele huset udvendigt, skifte alle vinduer til helt nye eller få installeret solfanger eller jordvarmepumpe, så er er det endnu kun i de lidt dyrere huse, at man er mest sikker på at få hele investeringen hjem på husets salgsværdi alene. Men i de fleste huse har de jo den grundlæggende fordel, at man oven i sparer pæne summer hvert år i lavere energiudgift.

Men husk også herlighedsværdien

Men der er selvfølgelig også helt andre typer forbedringer, som øger husets salgsværdi – i nogle tilfælde endda markant. Her afhænger det igen af, hvor dyrt huset er og hvor godt det ligger, om forbedringerne kommer 100 procent tilbage på salgsprisen – eller endda giver overskud.

Her kan mæglerchef Lone Bøegh Henriksen udpege nogle generelle tendenser: Køkken-alrum trækker stærkt. En god terrasse med god sammenhæng med haven. Flotte gulve. Et flot og stilrigtigt look på husets ydre. Gode og trend-neutrale materialer inde. En rigtig lækker kælder.

"Det gælder om at vælge kvalitet, når man renoverer. Køberne går efter gode materialer i en neutral, flot stil, der holder i mange år. Alt, hvad der er outreret og hipt på den specielle måde, trækker ofte ned. Vælg langtidsholdbar kvalitet, afpasset efter husets stil og værdi. Ikke nødvendigvis det allerdyreste, men pænt og ordentligt. Og i køkken og bad skal man gå efter det enkle og hvide," siger hun

1. Nye gulve trækker udgiften hjem

Køberne har også fokus på gulvene, og et flot gulv giver et markant løft i indtrykket af huset. Mæglerchef Lone Bøegh Henriksen fra Home giver en grundopskrift: Det skal helst være samme gulv i hele stueetagen eller eventuelt i hele huset.

Hvis huset ligger på de 4-5 millioner kroner, så vælg ikke det mest eksklusive gulv, men det skal være en god kvalitet, lyst og flot. Det skal passe til husets stil – måske et godt plankegulv, måske lyst parket til det nyere hus, måske sildeben i eg. Værdistigningen herunder er, hvis du går fra et kedeligt og grimt gulv.

Pris i alt: 80.000 - 150.000 kr.
Årlig besparelse: 0 kr.
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Mindst hele udgiften.


2. Mere isolering på loftet er effektivt

Isolering er næsten altid en god forretning. I nogle huse er en nem og ret billig vej at få isoleret hulmuren.

I andre huse skal man også tage fat i skunke, gulvet mod kælderen eller isolere indvendigt for at få optimalt resultat – eller udvendigt, så huset også får en flot, ny facade.

Et hyppigt eksempel er, at mange huse har et vandret loft, der allerede er isoleret med 100 mm – og det er slet ikke nok. Her øger vi tykkelsen i et 1-plans murermesterhus med oliefyr til 300 mm.

Pris i alt: 16.000 kr.
Årlig besparelse: 4000 kr.
Betalt af besparelserne efter: 4 år.
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Kan godt være 50.000 - 100.000 kr.

3. Giv ældre termovinduer nye super-ruder

I mange huse er der almindelige termovinduer uden sprosser. Og er de fra før 1980, taber de sandsynligvis meget varme. Men ofte kan du sagtens bevare selve vinduet – men efter behov renovere det med nye tætningslister og maling. Og så bare få indsat helt nye super-lavenergi termoruder.

Her skifter vi 33 m² ruder i et parcelhus på 140 m². Bestiller du ruderne på mål og skifter dem selv, kan det gøres for cirka 20.000 kroner – og det er 50.000-150.000 billigere end nye vinduer.

Pris i alt: 20.000 - 40.000 kr.
Årlig besparelse: 3.100 kr.
Betalt af besparelserne efter: 6,5 - 13 år
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Kan godt være 50.000 - 100.000 kr.

4. En varmepumpe kan både spare og tjene

I et godt hus kan en varmepumpe tjene sig hjem flere gange alene på stigningen i husets salgsværdi. Det vurderer mæglerchef Lone Bøegh Henriksen i Home.

"Ejendommen vil sagtens kunne stige 200.000-300.000 kroner, for køberen vil dels tænke på, hvor meget mere han kan låne, når energiudgiften er så lav, og dertil kommer herligheden ved at bo klimavenligt."

I oliefyrede huse halveres energiudgiften ofte, så der årligt spares over 10.000 kroner. Besparelsen afhænger af, om man har gulvvarme eller velegnede radiatorer, og hvordan huset er isoleret. Her regner vi på et oliefyret gennemsnitshus med fire beboere (ved skift fra naturgas er besparelsen cirka 10 procent lavere), og at fyret alligevel skulle skiftes.

Ellers må du ved en luft-til-vand varmepumpe regne med fuld anlægspris på cirka 90.000-100.000 kroner. Men set over hele anlæggets levetid vil mange kunne hente et rent overskud på besparelserne alene på 100.000-200.000 kroner.
Pris i alt: 200.000 - 400.000 kr.
Årlig besparelse: 0 kr.
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Op til 300.000 - 400.000 kr.

5. Gyldent tip: Lækker kælder med dræn

En flot og anvendelig kælder vil gøre huset ekstra attraktivt og boligkøberne vil kvittere med en markant merpris.

Det afgørende er at lave istandsættelsen af kælderen helt rigtigt: Der skal opgraves omkring huset, kældervæggen asfalteres, der lægges omfangsdræn, kælderen isoleres udefra – så er fugten bremset.

Det koster cirka 3.000 kroner pr. meter. Få også lofterne og væggene indvendigt istandsat med puds eller plader og hvid maling.

I nogle huse betaler det sig også at tage den store ekstraudgift til et højisoleret gulv (cirka 2.400 kroner pr. kvadratmeter) plus gulvvarme; det er billigt at varme op, særligt hvis man har et kondenserende gasfyr eller varmepumpe.

Byggesagkyndig Henri Birch er da også meget positiv over for ideen: "Denne idé er et guldkorn. Man får også langt bedre komfort og vil måske en dag spare en forsikringsstigning, fordi kælderen er fugtsikret, også ved store skybrud."

Pris i alt: 200.000 - 400.000 kr.
Årlig besparelse: 0 kr.
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Op til 300.000 - 400.000 kr.


6. Køberne elsker et flot køkken-alrum

De fleste købere drømmer om et godt køkkenalrum, og det giver et næsten stensikkert løft i salgsprisen.

Åbn mellem køkken og spisestue, løft eventuelt køkkenet med enkle, hvide elementer, pæn bordplade og pæn belysning – plus allerhelst en flot glasdør fra spisestuen ud til terrassen eller haven, så der er masser af lys og en god, direkte sammenhæng.

Prisen afhænger selvfølgelig af det enkelte hus, og hvor eksklusive materialerne er. Men beskedne midler i en

flot udførelse kan sagtens gøre det.

Pris i alt: 100.000 - 250.000 kr.
Årlig besparelse: 0 kr.
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Ofte 200.000 kr., men op til 500.000 kr.

7. Isolering af varmerør giver bonus

I de fleste huse med centralvarme er rørene fra fyret hen til vandtanken og videre til radiator-hovedrørene isoleret alt for lidt – eller måske slet ikke. Værst er det, hvis der er lange rørtræk i en kold kælder.

Forbedring her er gerne nemt og billigt, og de fingernemme kan gøre det selv. Her isolerer vi i et ældre hus med ret kort rørføring med 50 mm mineraluld med lærred rundt om. I nogle huse kan der være det dobbelte at spare.

Pris i alt: 2.400 kr.
Årlig besparelse: 1.800 kr.
Betalt af besparelserne efter: 1,3 år
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Varierende, men tjener sig hjem

8. Klogt at spare på vandet

Vi skifter et ældre toliet til et moderne vandsparetoilet med dobbeltskyl og et ældre brusearmatur til et moderne med termostat og vandsparefunktion. Sammen med et par andre små tiltag kan det nogle gange få huset til at skifte en hel energiklasse op.

En bruser skal nødig bruge over 10 liter vand i minuttet. Test selv ved at holde bruseren over en stor spand i et minut og mål, hvor meget der er kommet ud.

Pris i alt: 7.000 kr.
Årlig besparelse: 1.500 kr.
Betalt af besparelserne efter: 4,7 år
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Varierende, men tjener sig hjem
.

Artiklen er bragt i samarbejde med Penge & Privatøkonomi. /Børsen

 

 

 

Er din varmekilde blandt de store syndere ??


Elradiatorer og oliefyr er de helt store syndere, når man kigger på de årlige varmeudgifter. Du kan derfor spare både energi og penge ved at investere i en mere energirigtig varmekilde.

Fjernvarmen er typisk billigere og en mere energirigtig varmeforsyning, men det kræver at du har adgang til det, der hvor du bor.

Investering i tilslutning til fjernvarme er heler ikke altid billig og man har fremover den årlige rumafgift der skal betales – uanset hvor meget varme man bruger.

Alternativt kan man udskifte sit gamle oliefyr med en varmepumpe og spare en masse penge – typisk 5-10.000.- kr eller mere og har du elvarme er besparelsen endnu større.

Investering in en varmepumpe – luft/vand hvis den skal erstatte oliefyret eller luft/luft hvis den erstatter elvarme er som oftest billigere end at få installeret fjernvarme og der er ingen rumafgifter mm fremover og der vil altid være luft nok at tage af.

Udskiftning af de helt store eenergislugere betaler sig næsten altid i længden pgr markant lavere driftsomostninger og invetseringen er ofte tjent hjem på omkring 5 år.

 

 

Potentiale for stort udbytte ved isolering

Isolering er virkelig noget der batter – både for dine varmeudgifter og for miljøet. Reducerer du dit varmeforbrug med bare 1 grad, kan du skære 5-10 % af din el/varmeregning. Det svarer til ca 300 kg. CO2 udslip pr. år.

En investering i hulmursisolering er tjent hjem på 2-5 år og er en god ide, hvis din facade er finog din hulmur er uisoleret. Da varmen stiger til vejrs, er der også et stort potentiale for besparelser ved loftsisolering.

Isolering af varme- og vandrør kan ligeledes være yderst effektivt i jagten på energirigtige besparelse. Isoler dine ubeskyttede rør med min. 50 mm isolering – sådan sparer du flere tusinde kroner om året.

 

 

Ny regning er på vej til elkunderne

Elregningen er vokset 1.155 kr. for en typisk husstand siden 2009. Nu vil 1,4 mio. såkaldt smarte elmålere udløse en ny milliardregning til kunderne.

Det bliver dyrere at være elkunde.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har med støtte fra Enhedslisten besluttet at gennemtvinge installationen af knap 1,4 mio. fjernaflæste elmålere. – såkaldte smarte elmålere.

Den umiddelbare regning til elkunderne lyder på godt 1,0 mia. kr., viser et notat fra Energistyrelsen.

Og det er billigt, forsikrer Martin Lidegaard, der ærgrer sig over, at en samlet opposition siger nej til, at elkunderne skal belemres med nye regninger.

»Det er jo et forslag, som kommer elforbrugerne til gavn. Også økonomisk,« siger ministeren.

Han peger på, at beregninger viser, at de nye målere bl.a. vil øge konkurrencen på elmarkedet og få folk til at skære i elforbruget. Samlet ventes det at betyde en årlig gevinst på 225 kr. for en typisk husstand.

Men gevinsten er ikke penge i lommen. Det er fugle på taget, lyder kritikken fra bl.a. Venstre.

»Besparelserne er efter vores opfattelse ret luftige. Vi tror ikke på, at folk automatisk sparer 200 kr. på elregningen, bare fordi de får en ny elmåler,« siger klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt (V).

Smertegrænsen er nået

Mere end halvdelen af danskernes elregning havner i dag direkte i statskassen.

Billigt eller ej, så er smertegrænsen for elkunderne nu nået, lyder meldingen fra en samlet opposition, der har stemt nej til at lade elkunderne betale for de såkaldt smarte elmålere.

Et synspunkt, som Parcelhusejernes Landsforening (PL) er enig i.

»Prisstigninger er ikke vejen frem. Er smarte elmålere en god idé, bør elselskaberne være i stand til selv at finde pengene,« siger landsformand Allan Malskær, PL.

Klima- og energiministeren vil ikke garantere, at elregningen reelt skrumper.

»Jeg kan ikke garantere faldende elpriser, alene fordi priserne ikke kun afhænger af smarte elmålere. Men jeg vil godt stå på mål for, at udrulningen vil føre til øget konkurrence, og at det af sig selv vil drive priserne ned,« siger Martin Lidegaard.

Siden 2009 er elprisen steget 15 pct. – eller 1.155 kr. årligt for en typisk husstand.

Energibesparelser er også komfort

Hemmeligheden ved en god klimaskærm er i al sin enkelhed at sørge for, at samtlige bygningsdele holder på varmen og dermed får gode overfladetemperaturer om vinteren. At den varme, radiatoren eller gulvvarmen har afleveret sætter sig i væg og rude og bliver der. Omkring en tredjedel af vores boligers energiforbrug til opvarmning forsvinder i dag gennem utætheder i bygningernes klimaskærm.

Ukontrolleret luftindtrængning i bygninger medfører derfor øget varmetab med højere varmeudgifter til følge. En af de simpleste måder at reducere energiforbruget og varmeregningen på er derfor at sikre en tæt klimaskærm.  

Træk eller komfort

Herudover spiller utætheder i bygninger også ind i forhold til indeklimaet, og kan bl.a. forårsage trækgener og i værste fald føre til bygningsskader som følge af fugt i konstruktionerne. Utætheder er derfor ikke hensigtsmæssige og bør så vidt muligt undgås i en moderne bygning.  

Gi' din bolig en tehætte på  

Den primære bevæggrund for at tætne huset er at spare på energien. Ud over at isolere tilstrækkeligt er det vigtigt at tætne huset, så kold luft ikke blæser ind i boligen. Når kold og varm luft mødes, vil luften sætte sig i bevægelse. Det er det vi oplever som træk. En ting er, at et godt efterisoleret hus sparer mange penge på varmeregningen, hvad enten du bruger olie, træpiller eller varmepumpe og det er måske særlig relevant i en tid, hvor samfundsøkonomien er i efterårsstemning. En anden ikke mindre væsentlig ting er, at et velisoleret hus opfører sig præcis som indersiden af en tehætte. Huset bliver simpelthen lunt på indersiden. Måske ikke 28 grader, men med overflader, der er ligeså varme som lufttemperaturen.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

Når en ejendom bliver renoveret, skal der energioptimeres.  Det betyder, at du skal overholde de krav som gælder i bygningsreglementet, når der, i forbindelse med ombygning og renovering, foretages en udskiftning af gulv, ydervæg, døre, vinduer eller tag.

I forhold til energirenovering er det kapitlerne 6, 7 og 8 i bygningsreglementet, der er relevante. Kapitel 6 omhandler ”indeklima”, kapitel 7 omhandler ”energi” (krav ved udskiftning, ombygning og tilbygning) og kapitel 8 omhandler ”installationer”, som fx solceller, ventilation, pumper mm.

Regler, der er beskrevet i kapitel 6 og 8 skal altid overholdes uanset, hvilket arbejde man er i gang med. Reglerne i kapitel 7 er opdelt efter de forskellige ombygnings- og renoveringsopgaver, der er aktuelle.

Læs mere om bygningsreglementet

Ved udskiftningen skal den enkelte bygningsdel overholde nedenstående krav.

Krav til U-værdi

W/m2

Typisk isoleringstykkelse 

Ydervægge

0,20

ca. 230 mm (let konstruktion
ca. 190 mm (tung konstruktion)

Terrændæk

0,12

ca. 260 mm

Loft og tag

0,15

ca. 260 mm

Yderdøre, porte m.m.

1,65

 

Krav til linjetab

W/m2

Fundamenter

0,12

Samlinger omkring vinduer og døre

0,03

Samlinger omkring ovenlysvinduer

0,10

Krav til vinduer

Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end -33 kWh/m2/år.
For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end -10 kWh/m
2pr. år

Læs mere om u-værdi og linjetab

Regler ved vedligeholdelse af bygningsdele

I forbindelse med vedligeholdelse af bygningsdele, skal der efterisoleres, hvis arbejdet findes rentabelt. Eksempler på efterisoleringsarbejder, der normalt er rentable kan findes i bygningsreglementets bilag 6.

Eksempler på arbejder, hvor der skal foretages en rentabilitetsberegning er ny tagbelægning eller etablering af gulvvarme ovenpå eksisterende betondække.

Beregning af rentabilitet

Hvis en bygningsdel efterisoleres eller vedligeholdes skal reglerne som udgangspunkt overholdes, hvis de er rentable. Rentabiliteten beregnes på grundlag af følgende formel:

(Levetiden x besparelsen) / investering 1,33

Eksempel på en rentabel energirenovering

Når en facade efterisoleres, er levetiden på isoleringen 40 år. Besparelsen er 100 kr./m2og investeringen er 1.000 kr. pr. m2. Det vil sige: 

(40 år x 100 kr. pr. m2/år) / 1000 kr. pr. m2  = 4

Tallet er 4 og altså større end 1,33, hvilket betyder at efterisoleringen er rentabel, og derfor skal gennemføres.

Håndværkerens ansvar, at bygningsreglementets regler overholdes

Det er den udførende håndværkers opgave, at sikre sig, at bygningsreglementets krav er opfyldt. Ellers kan der rettes et erstatningsansvar imod håndværkeren. En sådan situation kan opstå, hvis nuværende eller en kommende ejer opdager, at huset ikke er udført og renoveret iht. gældende bestemmelser.

Byggetekniske forhold kan give dispensation

Byggetekniske forhold kan medføre, at bestemmelserne ikke kan opfyldes på en fugtteknisk eller byggeteknisk forsvarlig måde. Hvis det er tilfældet, skal det dokumenteres i byggesagen.

I skemaet kan du finde de fastlagte levetider, der anvendes ved beregning af rentabiliteten:

Energibesparende tiltag

Levetid i år      

Efterisolering af bygningsdele

40

Vinduer, samt forsatsrammer og koblede rammer

30

Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering

20

Varmeproducerende anlæg mv., fx kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater

20

Belysningsarmaturer

15

Automatik til varme og klima

15

Fugetætningsarbejde

10

U-værdi, linjetab og andre tekniske begreber

Her kan du læse mere om nogle af de byggetekniske begreber.

U-værdi

Bygningsreglementet stiller krav til bygningsdeles U-værdi. Der er forskellige krav til u-værdien for  gulve, vægge, vinduer og lofter. En U-værdi er et udtryk for, hvor meget varme der trænger ud igennem 1 m²af konstruktionen ved en temperaturforskel på 1 grad af den udvendige og indvendige side af konstruktionsdelen.

Enheden for en U-værdi er W/m²K. Temperaturforskelle angives ofte i Kelvin i stedet for grader Celsius, derfor anvendes bogstavet K.

Jo lavere U-værdi desto bedre isolerer konstruktionen. Fx er kravet til en tagkonstruktion ved ombygninger U = 0,15 W/m²K, som svarer til ca. 250 til 300 mm isolering. Hvis isoleringstykkelsen med almindelig isolering øges til ca. 400 mm falder U-værdien til ca. 0,1 W/m²K. Hvis der anvendes produkter med en bedre isoleringsevne, kan den samme U-værdi opnås med et tyndere lag isolering.

Lambda-værdi

Lambda-værdi (λ) er et udtryk for en materiales varmeledningsevne målt i W/mK.
Metaller leder varmen godt. Fx har messing en lambda-værdi på 100, mens isoleringsprodukter ligger på omkring 0,022 til 0,042 W/mK. Jo lavere lambda-værdien er, jo bedre isolerer materialet.

Graddage

Graddage er forskellen på middeltemperaturen udvendig og indvendig og bruges til at angive, hvor meget energi du skal bruge for at opvarme din bolig til den ønskede indvendige middeltemperatur.

Når man skal beregne graddage, fratrækkes den indvendige middeltemperatur altid 3 grader, for at tage højde for den ekstra varme der kommer fra både mennesker og teknikken i boligen, såsom lamper, køleskab pumper mv.

Er den udvendige middeltemperatur fx 7 grader i gennemsnit hen over et døgn, og du ønsker at opnå en indvendig middeltemperatur på 20 grader, beregnes graddage til at være:  (20 grader -3 grader)- 7 grader = 10 grader.
Det årlige graddage beregnes som summen af alle graddage.

Det er DMI, der gennemfører målingerne af de udvendige døgnmiddeltemperaturer, og Teknologisk Institut der beregner graddage tallene. Beregningerne har været gennemført siden 1936. Det graddagetal der bruges er beregnet som et gennemsnit hen over en 40 års periode. Det nuværende graddagetal er 2906.

Læs mere om graddage og målingerne af graddage på teknologisk instituts hjemmeside

Linjetab

Linjetabet, opgives ved enheden W/mK, som er et udtryk for, hvor mange Watt, der tabes pr. meter ved 1 grads temperaturforskel mellem ude og inde. Ved fx 32 graders temperaturforskel (20 grader indenfor og -12 grader udenfor) ganges linjetabsværdien (fx 0,1 W/mK) med 32, for at finde hvor mange Watt, der tabes pr. meter.

Betydning af linjetab i ældre ejendomme

I ældre ejendomme er linjetabet ved fundamenter op til 0,8 W/mK. Hvis man tager udgangspunkt i et hus på 150 m², vil husets omkreds være ca. 50 meter.

Varmetabet (i kWh) kan beregnes således:

(Husets omkreds * linjetabet * graddage * timer)/1000 = kWh varmetab

Sætter vi tallene for det ældre hus ind i ligningen fås:

(50m * 0,8 W/mK * 2906 * 24h)/1000 = 2.790 kWh

Det er et 8 gange større varmetab, end det ville have været, hvis Bygningsreglementets krav til linjetab ved fundamenter på 0,1 W/mK var overholdt.

Sådan beregnes energibesparelse af et efterisoleringsarbejde

Besparelsen af en energiforbedring beregnes som:

((Forskellen i U-værdi før og efter indsatsen) x graddagetallet for et normalår x 24 timer) / 1000 = X kWh/m² pr. år.

Et eksempel:En konstruktion med en U-værdi på 1 W/m² * K efterisoleres, således at U-værdien kommer ned på 0,2 W/m² * K.
Ved at bruge ovenstående formel, er besparelsen:

(1-0,2)*2906*24/1000 = 55,8 kWh/m² pr. år.

Ønsker du nu at finde den samlede besparelse for efterisoleringen ganger du 55,8 kWh/m² pr. år med arealet. Er det efterisolerede areal 100 m² er den samlede besparelse dermed:

55,8 kWh/m² pr. år x 100 m² = 5.580 kWh pr. år.

Hvad er energimærkning?

Energimærkning af din bolig betyder, at bygningen får en energiprofil efter en skala fra A1 til G, hvor A1 er det mest energieffektive prædikat, mens G er det mindst effektive. Helt identisk med den energimærkning vi efterhånden har vænnet os til, når vi køber hårde hvidevarer, blot i større skala.

Hvorfor energimærkes bygninger

Formålet med energimærkningen er at vise bygningens energiforbrug og synliggøre, hvilke energibesparelser, der kan betale sig at gennemføre.
Med de oplysninger som energimærkningen giver, får du kendskab til:

$11.           Boligens eksisterende el-, og varmeforbrug, hvilket giver dig et bedre grundlag til at beregne dine månedlige udgifter, når du køber en ny bolig.

$12.           Og energimærkningen giver dig en idé om, hvor meget det koster at efterisolere eller udføre andre energibesparende tiltag.

I nogle huse er det nemt og relativt billigt at efterisolere, mens det i andre huse er besværligt og dyrt. Det er en fordel at vide, hvilke forbedringer, der skal foretages, hvis man regner med at foretage omfattende ombygning, som for eksempel udskiftning af tag eller lignende.

Energimærkning er også en rapport

Ud over selve energimærket, altså det bogstav, der definerer bygningens energiprofil, indeholder energimærkningen også en energimærkningsrapport. Med en energimærkningsrapport får du i detaljer redegjort for bygningens energiprofil.

Energimærkningsrapporten kommer også med konkrete forslag til, hvordan boligen kan energioptimeres. De rentable forslag suppleres med en vurdering af den anslåede pris samt en vurdering af den anslåede tilbagebetalingstid. 

Energimærkningsrapporten beskriver også, hvilke lovkrav der skal overholdes, hvis du eksempelvis bygger om eller udskifter taget.

Siden sommeren 2010 har det været et lovkrav, at alle helårsboliger skal energimærkes, inden de annonceres til salg.

Find et energimærke

Er du på boligjagt, eller vil du bare gerne vide, om din egen bolig har et energimærke, og hvad der står i rapporten, kan du finde det påwww.boligejer.dk.
En anden mulighed er at finde energimækningen viawww.ois.dk.

Energimærkning

I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg, udlejning samt regelmæssigt hvert 10. eller 7. år afhængigt af besparelsespotentialet for store bygninger.

Energimærkning af bygninger har to formål:

$11.           Mærkningen skal synliggøre bygningens energiforbrug og skal dermed virke som en form for varedeklaration, når en bygning sælges eller udlejes.

$12.           Mærkningen skal give et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.

Mærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v.

Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild.

Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer.

Boliger, offentlige bygninger og bygninger til handel og service er omfattet af reglerne om energimærkning.