• F1
  • F2
  • F3
  • F4
  • F6
  • F7
  • F8
  • F9
  • F10
  • F11
  • F12

Nye døre/vinduer

Vinduerne har en afgørende betydning for boligens samlede energiforbrug. Derfor er det vigtigt at overveje en energirigtig vinduesløsning, når der skal bygges nyt eller renoveres.

For at kunne beregne energiforbruget i lavenergibyggeri og sammenligne vinduer og døre på tværs af fabrikanter, findes en række energibegreber som benyttes når der tales om energioptimerende vinduer og døre. For at du kan blive klædt godt på til at vælge den rigtige vinduesløsning til dit hjem, har vi lavet en kort beskrivelse af de vigtigste energibegreber.

Vinduerne har en afgørende betydning for boligens samlede energiforbrug. Derfor er det vigtigt at overveje en energirigtig vinduesløsning, når der skal bygges nyt eller renoveres.

For at kunne beregne energiforbruget i lavenergibyggeri og sammenligne vinduer og døre på tværs af fabrikanter, findes en række energibegreber som benyttes når der tales om energioptimerende vinduer og døre. For at du kan blive klædt godt på til at vælge den rigtige vinduesløsning til dit hjem, har vi lavet en kort beskrivelse af de vigtigste energibegreber.

Varmetilskud/soltilskud (Gw)

Når solen skinner ind igennem vinduerne, opvarmer solens stråler boligen. I vinduessprog er der tale om det såkaldte varmetilskud - betegnet G-værdien (Gw). Jo højere G–værdi vinduerne har, jo mere varme fra solen passerer der gennem vinduet.

Et øget soltilskud giver endvidere masser af lysindfald, det giver et behageligere indeklima til gavn og glæde for hele familien.

Varmetab (Uw)

Ud over solens naturlige opvarmning, sker der også et varmetab ud igennem vinduerne. Den tekniske betegnelse for varmetabet gennem vinduet er U-værdien (Uw). Skal man sammenligne et standard vindues U-værdi med U-værdien for en mur, ser det således ud:

Mur: u-værdi = 0,3 W/m2k (BR10 krav)

Vindue: u-værdi = 1,33 W/m2k (Aldus vindue med 2-lags glas)

Ud fra u-værdien alene ser det ud til, at en murstensmur er et bedre energimæssigt alternativ end et vindue. Men i modsætning til vinduet, bidrager muren ikke aktivt til opvarmning af bygningen eller som lysgiver.

Energibalancen (Eref)

Energibalancen er et udtryk for vinduets samlede energimæssige ydeevne. Som vist i billedet ovenover, er energibalancen et udtryk for varmetilskuddet (ind gennem vinduet) minus varmetabet (ud gennem vinduet). Varmetabet og – tilskuddet er set i fyringssæsonen med en procentvis fordeling af vinduerne i henhold til verdenshjørnerne.

Har resultatet et negativt fortegn, er varmetabet større end varmetilskuddet. En positiv værdi derimod bidrager med mere varme til opvarmningen af boligen, end der forsvinder ud. De energimæssigt bedste løsninger fås ved en kombination af en høj g-værdi og en lav u-værdi.

Det interessante ved energibalancen er, at den oplyser om vinduets helt nøjagtige energi-ydeevne mod det enkelte verdenshjørne. Et vindue bidrager således ofte positivt til opvarmningen af en boligen, hvis det er placeret mod syd, hvorimod der altid er varmetab gennem vinduer placeret mod nord, da der her ikke er noget tilskud af gratis varme fra solen.

Det er derfor utroligt vigtigt, at man er meget opmærksom på, hvordan man placerer sine vinduer i forhold til solen. Placerer man vinduerne mod syd bidrager de aktivt til opvarmning af boligen og du kan derfor spare penge på varmeregningen, hvorimod der altid vil være varmetab gennem muren.

Energibalance - mur vs. vindue

Energibalance Mur -27
Energibalance Vinduer mod nord -88
Energibalance Vinduer mod syd +14
Energibalance Vinduer mod øst/vest -48

Hos Rationel har vi nogle af markedets bedste energioptimerende vinduer og døre. Vi er med helt i front, når der tales energiløsninger og har i en lang række spydspidsprojekter dokumenteret, at vores produkter lever op til de strengeste krav inden for lavenergibyggeri.